Premium hundefoder, snacks & udstyr til detail og webshops

Zoomies Omega Topping - 100 g

Zoomies Omega Topping - 100 g

Model/Varenr.: ZOMT100
EAN-nummer 5745001507107
Du skal være logget ind for at kunne lave bestillinger
Zoomies Omega Topping – 100 g

Et lille drys med masser af smag og naturlig næring fra havet. Zoomies Omega Topping består af 100% rent sildemel og er lavet til at give hundens almindelige måltid lidt ekstra, både når det gælder smag, variation og naturligt forekommende næringsstoffer.

Sild er naturligt rig på omega-3 fedtsyrer, og vores Omega Topping indeholder hele 7,61% omega-3. Derudover findes blandt andet vitamin A, D og E naturligt i silden. Vitamin D bidrager blandt andet til vedligeholdelse af normale knogler og tænder samt normal funktion af muskler og immunforsvar.

Den fine pulverform gør toppingen utrolig nem at bruge. Drys den over tørfoder, bland den i vådfoder eller BARF, eller brug den sammen med vådfoder på en slikkemåtte. Den tydelige duft og smag af sild gør den samtidig oplagt til hunde, der indimellem skal have lidt ekstra motivation omkring madskålen.

Det er netop enkeltheden, vi godt kan lide. Ingen lang ingrediensliste og ingen unødvendige tilsætninger. Kun sild, der er findelt til et praktisk pulver, så selv en lille mængde kan give hundens måltid ekstra smag og variation.

Fodervejledning

Drys toppingen over hundens almindelige foder eller bland den direkte i måltidet.

Vejledende daglig mængde:

Hunde op til 5 kg: 1 teskefuld
Hunde over 5 kg: 1 spiseskefuld

Da produktet består af en naturlig råvare, kan farve, duft og struktur variere fra batch til batch. De naturlige olier fra fisken kan desuden give pletter på tekstiler.


Fordele
  • 100% rent sildepulver med kun én ingrediens
  • Naturligt højt indhold af omega 3 med 7,61%
  • Naturlig kilde til blandt andet vitamin A, D og E
  • Giver ekstra smag og variation til tørfoder, vådfoder og BARF
  • Perfekt til kræsne hunde eller som ekstra lækker topping
  • Nem at dosere og bruge som en del af den daglige fodring

Ingredienser

100% sildemel (Clupea harangus membras)


Analytiske bestanddele

Råprotein 41,14%
Råfedt 24,35%
Heraf mættede fedtsyrer 4,41%
Omega 3 fedtsyrer 7,61%
Omega 6 fedtsyrer 2,70%
Kulhydrater 3,10%
Vitamin A 22,1 µg
Vitamin D 6,7 µg


Opbevaring

Opbevares tørt, køligt og mørkt, gerne i en lufttæt beholder.

Kunder der har købt dette produkt har også købt